tirsdag den 22. april 2008

Ting #9 og #10

Ting #9 og #10 er billeddeling og -behandling med flickr og picasa. Jeg var noget overrasket over hvor god Picasa egentlig er i forhold til at det er gratis og tilgængeligi en browser. Jeg kunne dog ikke finde ud at af formindske størrelsen på billederne eller også kan man ikke... Jeg var ellers ved at overveje at bruge picasa som hurtigt billedbehandlingsprogram i stedet for irfanview, som jeg bruger til hjemmesiden og andet virtuelt, jeg laver. Desværre har jeg aldrig haft tid/prioriteret at lære Photoshop at kende - jeg håber det kommer engang. Og for tiden, hvor jeg er hovedmanden bag at lave bibliotekets nye hjemmeside har jeg slet, slet ikke tid til at sætte mig ind i det. Vi har ellers lige købt nyt kompakt kamera, der tager gode billeder, så lidt glidende overgange o.a. ville jo være flot til hjemmesiden, men der er så fantastisk mange elementer i at lave en god hjemmeside og for tiden må jeg prioritere benhårdt for bare at nå at få den nye side færdig til omkring den 15. maj, så derfor vil jeg også slutte nu.... :-)

mandag den 7. april 2008

Bogmærker, chat og IGoogle

Det er et stykke siden jeg har skrevet et blogindlæg om øvelserne i 23ting. Det betyder ikke at jeg ikke har lavet øvelserne :-)

Ting #7 drejede sig om del.icio.us og google bookmarks. Jeg er bruger af begge tjenester. Jeg bruger mest google bookmarks i det praktiske arbejde, da jeg ikke behøver at downloade knapper, som man gør i del.icio.us og det er hurtigere lige at komme ind på de få links, som jeg bruger i det daglige arbejde ved lige at klikke i menubaren. Jeg er som regel allerede logget på google for at se min mail eller andet. Del.icio.us har jeg brugt for at formidle gode musiklinks: http://del.icio.us/damholt - også i forbindelse med at jeg underviser på biblioteksskolen i web 2.0 indenfor musikområdet.

Ting #6 var chat via messenger og google. Begge bruger jeg jævnligt. I messenger har alle i redaktionsgruppen på Musikbibliotek.dk oprettet sig, så vi kan snakke faglige ting dér. Det kan være meget smart. Google Talk bruger jeg jævnligt til mere privat brug. For mig er det nemmest at bruge google, da jeg som regel er logget på alligvel.

Ting #5 var oprettelse af IGoogle. Jeg er ikke rigtig kommet i gang med at bruge det, men det kan selvfølgelig være meget praktisk med et hurtigt overblik på een side.